Luk

Kizil skal få styr på Hakan Sukurs tropper

| Sancaktepe Belediyespor | 8 kommentarer
Kizil skal få styr på Hakan Sukurs tropper
Foto: AC Horsens

Dansk-tyrkiske Hamza Kizil er skiftet til Sancaktepe Belediyespor, hvor Hakan Sukur er en del af ejerkredsen. Her er han udset til at få styr på organisationen på banen, der ikke er alt for god.

Dansk-tyrkiske Hamza Kizil er skiftet til Sancaktepe Belediyespor i Tyrkiet, hvor han har fået en etårig kontrakt. Det er en relativt ny klub, der går målrettet efter at avancere i rækkerne.

Ejerkredsen tæller blandt andet angriberlegenden Hakan Sukur, og Kizil er udset til at sætte skik på organisationen på banen.

- Deres assistenttræner kendte til mig, og han har stået for kontakten. Klubben satser benhårdt på at rykke op, og har flere kendte ejere bag sig, blandt andre Hakan Sukur, som deres stadion også hedder. Han har ikke spillet i klubben, da den er forholdsvis ny, men han er involveret økonomisk, fortæller Kizil til bold.dk.

- Niveauet er svært at sammenligne med de steder, jeg har været, synes jeg. Mange af spillerne er teknisk begavede, mens de sejler organisatorisk og taktisk, lyder skudsmålet fra den 24-årige forsvarsspiller.

Hamza Kizil har en fortid i AC Horsens, mens han i foråret var på kontrakt i tyske Holstein-Kiel.

kristian@bold.dk


Af Kristian Anker-Møller
Tirsdag 31. marts
Mandag 30. marts