Klub 1: Skader og valg spolerede meget

Det danske fodboldlandshold kvalificerede sig den 6. oktober 2001 til VM slutrunden i Japan og Sydkorea med en overbevisende 6-0 sejr over Island i Parken. Sejren blev grundlagt på fire mål i første halvleg, hvoraf kampens store profil Thomas Gravesen tegnede sig for to af målene. Anden halvleg var dog formentlig den mest mindeværdige for Brøndbys Mads Jørgensen, der fik de sidste ni minutter i stedet for Jon Dahl Tomasson.

- Vi førte 5-0, så det var rimelig risikofrit at give mig debut der. Men vi kvalificerede os til VM, og det var en kæmpe stor oplevelse, specielt fordi det var gået godt i Brøndby hele efteråret. Det hele spillede på det tidspunkt, siger Mads Jørgensen til bold.dk.

Den dengang 22-årige Mads Jørgensen blev spået en stor karriere. Midtbanespilleren havde hurtigt slået sit navn fast i Brøndby efter skiftet fra AGF, men Jørgensen kom aldrig mere til at optræde for det danske landshold. Det er der ifølge ham selv flere grunde til.

- I første omgang dykkede mit niveau. Det tror jeg er meget normalt for en 22-årig spiller. Jeg blev udtaget et par gange senere, men kom ikke på banen.Jeg må bare erkende, at jeg aldrig kom op på samme niveau igen. Dels på grund af dårlig karriereplanlægning og dels på grund af skader, lyder det.

I 2003 forlod Mads Jørgensen Brøndby for at prøve fodboldlykken i italienske Ancona. Opholdet udviklede sig imidlertid til et sandt mareridt.

- Jeg besluttede mig for at forlade Brøndby og tage til Ancona, og det var ikke karrierefremmende. Set i bakspejlet var det en kæmpe fejl. Det var meget kaotisk, og mere end jeg kunne håndtere på det tidspunkt. Jeg så det som en stor chance. Det skulle have været brugt som et springbræt til en større klub, men sådan kom det aldrig til at gå, siger Mads Jørgensen, der aldrig nåede en kamp for Ancona, til bold.dk.

Hvad enten Mads Jørgensen har spillet i dansk, norsk eller italiensk fodbold har han været forfulgt af en ting; skader. Hver gang den talentfulde offensivspiller har ramt topformen, har de før eller siden sat ham tilbage.

- Jeg har været utroligt meget skadet, og det har da helt sikkert lagt en dæmper på mine udfoldelser. Den ene har afløst den anden og i sidste ende måtte jeg stoppe karrieren på grund af en knæskade. Nogle er bygget til topfodbold, og andre bliver skadet bare, der er nogen, der kigger på dem. Jeg hører til i den sidste kategori. Da jeg var 21 år havde jeg tanker om noget større, end det jeg opnåede. Det skal jeg ikke lægge skjul på, fortæller Jørgensen.

Efter det mislykkede ophold i Italien tog Jørgensen en enkelt sæson i Stabæk, inden han vendte tilbage til Brøndby. Her var han fra 2005 til 2007, men oplevede mange problemer med fysikken i sin anden periode i vestegnsklubben.

I januar måned forsøgte AGF at få gang i Jørgensens karriere igen ved at hente ham hjem til Fredensvang, men i foråret måtte han erkende, at det var slut. Knæet kunne ikke mere.

- Jeg har det godt med beslutningen. Jeg synes, jeg har nået så meget, at jeg kan være tilfreds. Jeg har ikke problemer med at se mine tidligere holdkammerater spille. Selvfølgelig vil jeg gerne være med, men i de sidste to et halvt år af min karriere, kunne jeg hverken træne eller spille på det niveau, jeg ønskede. Så i sidste ende var det en let beslutning at tage, fortæller Jørgensen, der er glad for, at han afsluttede karrieren i AGF.

- Det er der, jeg er vokset op. AGF har en speciel plads i mit hjerte. Det er generelt en klub, som folk vender tilbage til og tænker tilbage på. Det er en del af den opdragelse, vi fik derude, slutter han.

29-årige Mads Jørgensen er i dag assistenttræner for Hvidovres ynglinge. Han har taget førstedel af træneruddannelsen og indrømmer, at det kunne være en sjov vej at gå.

houlind@bold.dk