Klub 1: Stædighed bragte mig langt

Den 6. december 1994 skrev OB et stykke dansk fodboldhistorie, da fynboerne på mægtige Estadio Bernabeu besejrede Real Madrid med 2-0 og dermed sendte den spanske kongeklub ud af UEFA Cuppen med en samlet sejr på 4-3.

Med på OBs mandskab var den hårdtarbejdende midtbanespiller Carsten Hemmingsen. Han havde i efterårssæsonen gjort det så godt, at den danske landstræner Richard Møller Nielsen belønnede ham med en plads i startopstillingen, da Danmark mødte Mexico ved den første kamp i King Fahd Cup i Saudi Arabien i 1995.

- Det var helt fantastisk at blive udtaget. Jeg er meget glad for at have deltaget i så stor en turnering, hvor jeg fik lov til at starte inde og høre nationalmelodien. Jeg var endda lige ved at score efter ti minutter på et langskud. Det var en kæmpe oplevelse, der kom lige efter, at vi havde slået Real Madrid ud af UEFA Cuppen, siger Carsten Hemmingsen til bold.dk.

Den ene halvleg som Hemmingsen fik mod Mexico skulle vise sig at blive den eneste i rødt og hvidt. Han var dog mere end tæt på at komme i aktion i 2-0-sejren over Argentina i finalen.

- Ricardo var glad for min præstation i den første kamp, og han sagde, at han ikke ville være bange for at sætte mig ind. I finalen mod Argentina løb jeg og varmede op og skulle have været sendt i aktion. Vi fik desværre en skade, så der blev skiftet anderledes ud.

Det blev altså ikke til flere landskampe til midtbanespilleren. Det er der ifølge Hemmingsen selv et par årsager til.

- Jeg skulle have været med ligalandsholdet til Canada kort efter turneringen i Saudi Arabien, men vi var gået videre med OB i UEFA Cuppen, så jeg blev hjemme på Fyn sammen med Michael Schønberg for at forberede mig til det. Et par måneder efter blev jeg alvorligt knæskadet. Jeg var ude i 14 måneder, og det satte også efterfølgende sit præg. Det hæmmede mig, og mit knæ blev aldrig så fleksibelt som et almindeligt.

- Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke var blevet skadet, så er jeg 100 procent sikker på, at jeg havde fået flere kampe og havde nået længere, end jeg gjorde. Omvendt må jeg også være ærlig og indrømme, at jeg ikke var et indlysende talent. Spørgsmålet er, om jeg ikke fik presset det optimale ud af mit talent, spørger Hemmingsen.

Det lå aldrig i kortene, at Hemmingsen skulle udvikle sig til landsholdsspiller. I hvert fald ikke, hvis man ser på selve fodboldtalentet. Han havde imidlertid nogle andre kvaliteter, der bragte ham det sidste stykke.

- Jeg er stædig. Deltager jeg i noget, vil jeg være den bedste. Når der var løbetest handlede det for mig om at vinde. Jeg er også verdens absolut dårligste taber. Da jeg var en 25-26 år kunne jeg næsten stå og græde i hidsighed over at have tabt, siger Hemmingsen.

Man går nok ikke galt i byen ved at betegne Carsten Hemmingsen som en slider. Alligevel mener midtbanespilleren også, at han havde nogle fodboldmæssige kvaliteter at byde ind med. Og da han i 1996 skiftede til FC København fik han opbakning i den påstand fra nogle af de bedste teknikere i dansk fodbold på det tidspunkt.

- Jeg har spillet over 400 kampe, så et eller andet må jeg have kunnet med en bold. Jeg vil ikke kun betegne mig som en skraldemand, men synes også jeg kunne spille fodbold. Da jeg kom til FC København kunne de små rødhårede tvillinger, (Martin og Michael Johansen, red) ikke helt forstå, hvorfor klubben havde hentet mig. De kendte mig som en fighter og tackler. Efter et stykke tid kom de dog og sagde til mig, at jeg godt kunne spille bold, griner Hemmingsen.

Carsten Hemmingsen vendte i år 2000 tilbage til OB, hvor han var i fire år. Inden karrierestoppet i 2005 nåede han at opholde sig i AB, Vejle og AGF. I dag har fodbolden stadig stor prioritet for den 38-årige.

- Jeg har været træner i Dalum i 2. division, og nu er jeg træner for B 1909 i Danmarksserien. Jeg er i gang med at tage nogle forskellige trænerkurser, og det er en vej jeg meget gerne vil gå, også på højere niveau. Det er det, jeg stiler imod, slutter han.