Klubikonerne: Esbjergensisk Wembley-helt

Med den smertefulde nedrykning til 1. division stadig frisk i erindring og efterårets økonomiske udfordringer samt medfølgende usikkerhed om klubbens fremtid kan man ikke andet end påstå, at det tidligere har været noget sjovere at være Esbjerg fB-fan. Men man behøver ikke rejse helt tilbage til de glade 60'ere med fire mesterskaber for at blive muntret en smule op - mindre kan også gøre det.

I 1972 var vestjyderne således droppet helt ned i 3. division vest - svarende til nutidens 2. division vest - men med blandt andre en 18-årig lokal keeper på kassen var der lysere tider på vej.

At kalde den i dag 58-årige Ole Kjær for 'lokal' og 'esbjergensisk' var dengang en lille tilsnigelse, men i dag er der ingen tvivl om, at kamprekordholderen er EfB helt ind til benet.

- Jeg blev født i Kolding. Min mor var fra Esbjerg, min far fra Nordjylland. Da jeg var seks år, flyttede vi til Esbjerg, og der har jeg faktisk boet lige siden, siger Ole Kjær til bold.dk og fortsætter:

- Jeg debuterede på førsteholdet som 18-årig i 3. division vest. Vi rykkede op med det samme, og året efter var vi så heldige, at man udvidede divisionerne, så vi rykkede faktisk op igen - selvom vi kun blev nummer fem.

Storhed i Esbjerg

Med den unge Kjær mellem stolperne - og blandt andre midtbanelegenden Jens Jørn Bertelsen i marken - oplevede EfB derefter sin anden storhedstid. I 1976 blev Holbæk slået i pokalfinalen, inden man i '77-79 tog trappen op med bronze, sølv og guld - klubbens femte og seneste mesterskab.

- Det var storhed over Esbjerg i de år. Måske ikke helt så meget som i 60'erne, men det lugtede lidt derhen af. Stemningen i byen var fantastisk, og vi havde et utroligt sammenhold på holdet, fortæller Kjær, der faktisk fremhæver netop sammenholdet og venskaberne på holdet, som sit allerbedste minde fra karrieren:

- Det bliver jeg nødt til. Det er selvfølgelig masser af enkeltoplevelser og internationale højdepunkter, som jeg husker tydeligt, men først og fremmest vil jeg fremhæve sammenholdet. Der var en unik stemning på holdet, og det var vores helt store styrke.

- Rudi Strittich (EfB's østrigske mestertræner fra '61, 62 og 65, red) var tilbage som træner, og han passede bare perfekt ind i klubben i forhold til os spillere og resten af staben og lederne i klubben. De gjorde et kæmpe, kæmpe stykke arbejde uden for banen og har meget stor andel i succesen. Vores holdånd, ledernes ildhu og Rudis taktiske evner var en vindende kombination.

Kjær opnåede også personlig succes i de år. I 1978 blev han kåret til årets spiller i Danmark - kun Peter Schmeichel har som keeper siden opnået den ære - og han var en 1977-84 en fast del af landsholdet, men mere om det lidt senere.

Flere medaljer i Næstved

Ole Kjær er kamprekordholder og ikon i Esbjerg, men faktisk nåede han i karrieren også at sætte sit markante aftryk og skrive sig ind i historiebøgerne i en anden dansk klub. Efter et par skadesplagede år i midten af 80'erne rykkede han således til Næstved IF - som 'de grønne' hed dengang.

- Jeg var ankelskadet stort set hele 85-sæsonen, og da jeg kom tilbage, ville træneren i Esbjerg ikke bruge mig, selvom jeg trods min skade stadig var i spil til VM i Mexico i 1986. Sådan er det jo nogle gange i fodbold. Jeg var meget skuffet og overvejede, om jeg som 30-årig skulle stoppe her og kalde det en karriere. Men så meldte Næstved sig på banen, og det var jo ikke ligefrem uheldigt for mig, siger Kjær, der var i Næstved tre-og-et-halvt år frem til 1989 og nåede 117 kampe.

- Jeg var snydeheldig med, at Næstved havde et supergodt hold i de år. Vi vandt en bronze og en sølv, mens jeg var der, og det var ret godt efter Næstved-målestok. Jeg er meget taknemmelig for den chance, jeg fik af Næstved og meget glad for mine år der. Jeg blev modtaget helt fantastisk af alle i klubben, og jeg vil ikke være de år foruden, siger Kjær, der i '89 rykkede tilbage til Esbjerg og snuppede endnu et par sæsoner i hjerteklubben:

- Jeg blev boede i Esbjerg, mens jeg spillede i Næstved, og der var altså hverken motorvej eller bro dengang, så det var meget opslidende at køre frem og tilbage. Heldigvis kunne jeg igen bruges i Esbjerg. Det var jo der jeg helst ville være, så det var optimalt for mig at vende tilbage og afslutte karrieren i EfB, siger Kjær, der i dag ingen bad feelings har over afbrækket i sin Esbjerg-karriere:

- Slet ikke. Træneren kunne ikke bruge mig. Men heldigvis tegner en træner ikke en klub. Han er lidt groft sagt en gennemgangsfigur, og det fik ikke lov at ødelægge mine følelser for klubben.

Stod i lufthavnen med billet i hånden

Efter i alt 474 kampe og to mål for EfB - på straffespark i 1978's pokalturnering, som EfB endte med at tabe efter hele tre finalekampe mod Frem - takkede Kjær af i starten af 90'erne. Men der sluttede langt fra engagementet i Esbjerg fB. Han har siden været både assistent og målmandstræner på førsteholdet og fungerer stadig som målmandstræner for talenterne i klubben.

Udlandet nåede han aldrig, selvom det flere gange var tæt på.

- Jeg var til prøvetræning i Fortuna Köln sammen med Flemming Nielsen (daværende OB- og landsholdsspiller, red). Han fik en kontrakt, men det gjorde jeg ikke.

- Et par andre gange kom det stort set til, at jeg stod i lufthavnen med billetten i hånden, men så blev alligevel ikke til noget. Jeg fandt aldrig rigtigt ud af hvorfor, og det er heller ikke særligt vigtigt i dag. Der var interesse fra Tyskland, Frankrig og Spanien. Men hvem ved, hvad der kunne være sket? Måske havde jeg så ikke i dag haft min dejlige familie og alle de fantastiske oplevelser, siger Kjær.

Højdepunktet på Wembley

Det danske landshold har altid været velsignet med masser af gode målmænd, og sådan var det også i Ole Kjærs tid. Han dystede især med den fire år ældre Ole Qvist fra de daværende EfB-rivaler, KB, om pladsen - og senere den syv yngre AGF-keeper Troels Rasmussen.

Kjær nåede i alt 26 kampe mellem stængerne og 50 på bænken i perioden fra 1977 til 1984, hvor nationalmandskabet udviklede sig fra 'hyggehold' under Kurt Nielsen til en voksende magtfaktor under den disciplinindførende tysker Sepp Piontek.

Specielt en kamp står lysende klar i både historien om landsholdets forvandling og Kjærs karriere i rødt og hvidt. 1-0 sejren på Wembley mod England i 1983, som reelt sikrede EM-kvalifikation. Allan Simonsen omsatte et straffespark i første halvleg, og Ole Kjær stod glimrende og præsterede i slutfasen en regulær pragtredning, da Watford-stjernen Luther Blissett, der er i den sæson spillede for AC Milan, afsluttede fra tæt hold.

- Selvfølgelig er den kamp det største for mig. Alene det at få lov at stå på Wembley var utroligt. At spille til nul, som ikke mange havde oplevet på tidspunkt, og være med til at sikre EM-billetten var helt unikt.

- Men jeg vil også sige, at slutrunden i 1984 var en kæmpe oplevelse, selv om jeg slet ikke spillede. Troels Rasmussen var egentligt udset til at skulle stå, men han blev skadet, og så stod Qvist i stedet. Jeg døjede lidt med anklen allerede der, men det vil jeg slet ikke dække mig ind under. Det var tale om ren konkurrence, siger Kjær.

Talenterne skal have chancen

58-årige Kjær arbejder i dag med Esbjerg bedste keepere fra U11 til U14 og har så langt fra sluppet sit tag i klubben, som han startede i for 50 år siden.

- Jeg har i princippet stadig min daglige gang i klubben. Vi har blandt andet en erhvervsklub, som spiller hver onsdag morgen klokken 7.00. Det hygger vi os gevaldigt med, griner Kjær og tilføjer om nutidens Esbjerg fB:

- Den største forskel, i forhold til dengang jeg spillede, er pengene. Alle forsøger at købe sig til succes. I EfB har man jo også i mange år forsøgt at ride på to heste: at købe spillere udefra og samtidigt udvikle egne talenter. Nu har man så erkendt, at man skal gøre endnu mere ud af talentudviklingen, og der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde. Det tegner meget lovende, synes jeg.

- Det skal nok poppe massevis af talenter frem, det er helt sikkert. De kommer til at stå i kø om nogle år, men spørgsmålet er, om de formår at tage det sidste skridt og bliver etablerede Superliga-spillere. Det må tiden vise. I forhold til min karriere, så tror jeg det vigtigste er, at de får lov at spille. Det gjorde jeg i en meget tidlig alder, og det var altafgørende, slutter Esbjerg-ikonet.

Følg med hver søndag på bold.dk, hvor vi fremover vil levere en lidt skæv historie, der adskiller sig fra den normale nyhedsstrøm.

mikael@bold.dk