Luk

Køhlert bag en af flere pokaloverraskelser

| Sydbank Pokalen | 0 kommentarer

Der var mange favoritsejre i pokalen her til aften, men også flere overraskelser, heriblandt Hedensteds sejr over Middelfart, Vallensbæk med Tom Køhlert's 2-0-sejr over BSV og Tjørrings 5-3-sejr over Brabrand.

De resterende pokalkampe forløb her til aften med favoritsejre til blandt andre Vendsyssel FF fra 1. division, der vandt 7-0 ude over Hirtshals, og FC Roskilde, der slog Skjold 4-1.

Derudover blev flere 2. divisionshold imidlertid sendt ud af lavere rangerende mandskaber. Middelfart tabte 4-3 i Hedensted, BSV tabte til Tom Køhlerts Vallensbæk fra Sjællandsserien med 2-0, og Jyllandserieholdet Tjørring IF fik skovlen under Brabrand med 5-3.

Vinderne af kampene i aften er videre til anden runde af pokalen, hvor otte af de nuværende Superliga-mandskaber træder ind i turneringen. Der er lodtrækning fredag.

Udvalgte resultater fra pokalen:

BK Skjold - FC Roskilde 1-4
Tuse - Nordvest FC 1-2
Haslev FC - Næstved BK 1-4
Hedensted - Middelfart 4-3
B 93 - Herlev 2-1
FC Sønderborg - FC Svendborg 0-1
Allerød - BGA 1-2
Vallensbæk - BSV 2-0
Hirtshals - Vendsyssel FF 0-7
Tjørring IF - Brabrand 5-3
Herlufsholm - Nykøbing FC 0-2
Sunred Beach - FC Helsingør 1-2


Af Mads Hagelskjær
Søndag 5. december
Lørdag 4. december