Lasse Schöne var ikke med i dagens kamp for Ajax i Æresdivisionen, da de hollandske mestre spillede 2-2 med Nijmegen. Alligevel endte den 27-årige dansker i centrum. Efter kampen var det tid til kåringer af diverse priser, og her modtog danskeren den bedste af dem alle.
Ajax skriver nemlig på deres officielle Twitter-profil, at Schöne blev kåret til årets spiller, og foran et fyldt Amsterdam Arena blev han lykønsket af træner Frank de Boer, der havde masser af rosende ord til sin danske profil, der har tegnet sig for ni scoringer og ni assists i 29 kampe i Æresdivisionen i denne sæson.
Efterfølgende tisluttede Schöne sig resten af sine holdkammerater, der lod sig hylde af de fremmødte fans til fyrværkeri og kæmpe jubel.



Ajax
Æresdivisionen





























