Luk

Lucena og co. skuffede i finalen

| Venskabskampe | 4 kommentarer

Infoboks

Jerry Lucena og Filippinerne skuffede i finalen ved AFC Challenge. Filippinerne tabte 1-0 til Palæstina.

Blandt andet på et semifinalemål af Jerry Lucena havde Filippinerne overraskende spillet sig frem til finalen ved AFC Challenge. Turneringen er prestigefyldt i sig selv, og udover trofæet ville en finalesejr over Palæstina udløse en plads ved de asiatiske mesterskaber i Australien i januar.

Her behøver Lucena dog ikke pakke tasken. Filippinerne tabte nemlig finalen til Palæstina med 1-0 på et mål efter en lille times spil.

- Jeg har ikke ord for hvad der skete. Det vil tage noget tid at komme over, men jeg er stadig stolt af at være filippiner, skriver Lucena på Twitter.

Lucena kan nu vende hjem til Danmark hvor der venter lidt ferie, inden han igen starter op i Esbjerg om et par uger.


Af Jesper Helmin
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober