LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Målmand færdig i AB

| NordicBet Liga | 7 kommentarer
Målmand færdig i AB
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk
Reservemålmand Thomas Seidelin har fået sin kontrakt med AB ophævet et halvt år før tid. Seidelin vil ud og spille noget fodbold.

AB sikrede sig i sommer en stærk reservemålmand i form af Thomas Seidelin, der blev hentet i Frem. Seidelin skrev under på en etårig kontrakt, men den aftale har parterne nu valgt at rive i stykker.

- Der er mange grunde, men en af grundene var, at jeg fik mig en lille skade i skulderen igen. Og så må man nok sige, at det ikke har været det perfekte match mellem AB og mig, siger Seidelin til bold.dk.

- Jeg har fundet ud af, at det at spille en masse kampe, det betyder meget for mig. Jeg havde måske håbet at kunne komme til at spille pokalkampene i AB, for at vise, hvad jeg kunne, men jeg fik én, og det var det.

- Jeg kom fra Frem, hvor jeg det seneste halve år, havde spillet de fleste af kampene. Når jeg så kommer til en velfungerende klub, hvor man træner professionelt, så er det man savner, at spille i weekenderne, så man er en del af holdet, siger Seidelin.

Thomas Seidelin, der i øjeblikket plejer sin skulder, har endnu ikke fundet sig en ny klub. Han ventes helt klar igen i løbet af en måneds tid, hvorefter den unge målmand håber at kunne finde en ny arbejdsgiver.

jesper@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Jesper Helmin
Lørdag 23. februar