LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Madsen: Positiv fodbold i Vanløse

| 2. Division | 2 kommentarer
Madsen: Positiv fodbold i Vanløse
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Infoboks

Vanløse - Skive
2. Division Oprykningsspil (27/04)
bet365 6,00 4,00 1,50
NordicBet 5,75 4,05 1,52

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Advertisement
Den nytiltrådte Vanløse-træner Michael Madsen har endnu ikke det helt store overblik over sin trup, men han ved, at han vil spille positiv fodbold.

Michael Madsen og FC Amager nåede at vise nogle positive takter, inden finanskrisen fik korthuset til at vælte omkuld. I går blev Madsen så præsenteret på en løbende kontrakt i Vanløse, og her vil han prøve at videreføre den positive fodbold.

- Det er klart, jeg er en type, der gerne vil vinde alt, hvad jeg rører ved. Jeg er en rigtig, rigtig dårlig taber. Så spørger du mig, så skal vi vinde hver gang, men om det så er realistisk, det ved jeg ikke. Det er klart, at vi skal have banket noget vindermentalitet ind i den trup, og så skal vi spille noget positiv fodbold, som vi også gjorde ude på Amager. Det er det jeg godt kan lide, og det jeg gerne vil stå for, siger Madsen til bold.dk.

Madsen har endnu ikke det store overblik over truppen og ved derfor heller ikke, hvad der skal ske på transfermarkedet.

- Det er for tidligt at sige. Det er gået lidt stærk det her med Vanløse, men jeg har haft fornøjelsen af at se dem nogle gange, og der er nogle mangler, men jeg synes også, der er en masse spændende ting. Nu starter vi op på en frisk den 16. juli, og så har alle en chance for at spille sig ind i truppen. Og så giver vi den en skalle. Jeg vipper ikke nogen ud, før vi har set hinanden i øjnene, fortsætter Madsen.

Den tidligere Bari-spiller vil ikke afvise at hente nogle af spillerne fra det kuldsejlede FCA-projekt.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var enormt glad for den trup jeg havde ude i Amager, men nu er mange af spillerne blevet sat andre steder. Det kan da godt være, at der kommer en enkelt eller to måske, men det er ikke sådan, at jeg henter ti fra Amager. Og det er der vel heller ikke penge til i Vanløse.

Målsætningen for sæsonen er som sådan klar nok.

- I og med Vanløse sluttede lige over stregen i år, så er det klart, at målsætningen er, at vi selvfølgelig ikke skal rykke ned. Men det skal helst være med pil opad. Vi skulle gerne rykke holdet lidt opad. Men det kommer også an på, hvem der fortsætter fra den gamle trup og hvem, der kommer ind, slutter Madsen.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Kristian Anker-Møller
Torsdag 25. april
Onsdag 24. april