England -Man City dropper Mikkel Bischoff
Foto:
2006-04-25 11:41:57
Foto:

Man City dropper Mikkel Bischoff

Manchester Citys manager Stuart Pearce har besluttet sig for at give Mikkel Bischoff en fri transfer, når hans kontrakt udløber til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den danske forsvarer fik sidste sommer chancen for at vise manager Pearce, at han havde fortjent en plads på holdet. Men Bischoff har ikke slået til i denne sæson på City of Manchester Stadium. Han har døjet med skader og haft svært ved at trænge ind på holdet, når han var i form. For tiden er han udlejet til Sheffield Wednesday i den næstbedste række.

- Det er et faktum, at Mikkel ikke fortsætter i Manchester City, bekræfter Bischoffs agent Karsten Aabrink til Ekstra Bladet og tilføjer, at han allerede har konstateret interesse for spilleren fra et antal andre klubber.

Både klubber i the Championship og i SAS Ligaen skulle være interesserede i den tidligere U21-landsholdsspiller, der er åben for lidt af hvert.

- Jeg ser det ikke som et skridt tilbage at tage hjem til SAS Ligaen. Det er et godt sted, og er man god nok, skal man nok komme ud igen, forklarer Bischoff.

Danskeren afslutter sin sæson med Sheffield Wednesday på søndag, når the Championship har sidste spillerunde. Her skal Uglerne på besøg hos Morten Bisgaards Derby.

Annonce
Annonce
Annonce