Efter en uges prøvetræning har 1. divisionsoprykkerne Marienlyst valgt at slå kløerne i keeper Jeppe Kirk og forsvarsspiller Benjamin Hansen, der begge senest har spillet for Vejles U19-hold.
- Jeg er rigtig glad for at kunne tilknytte to unge spillere som Jeppe og Benjamin, som fra dag et har vist et højt niveau, og samtidig er det to unge spillere som er meget træningsparate, og som gerne vil lære og udvikle sig yderligere. Der er et kæmpe potentiale i begge spillere, og jeg er sikker på at begge parter bliver utroligt glade for samarbejdet i den kommende sæson, siger Marienlysts sportschef Søren Godskesen og fortsætter:
- Jeppe er en teknisk meget dygtig målmand, han er dygtig med fødderne, og trods sin unge alder har han allerede vist at han er i besiddelse af et godt overblik og har gode evner til at dirigere med sit forsvar.
Benjamin er en fysisk stærk midterforsvarer, som er dygtig i duelspillet, han kan spille med begge fødder og ligesom med Jeppe har han vist meget gode lederegenskaber og han er dygtige til at dirigere med sine medspillere.
Begge spillere har lavet en aftale med Marienlyst, der gælder for den kommende sæson.



Marienlyst
Vejle U19
Betinia Liga



























