2. Division -Marienlyst troede ikke på oprykning i dag
Foto: Marienlyst
2013-06-08 22:02:21
Foto: Marienlyst

Marienlyst troede ikke på oprykning i dag

Marienlyst sikrede sig i dag oprykning til 1. division, men det var yderst uventet for spillende assistent Mikael Knudsen, som først havde sigtet mod næste weekend.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I dag blev det klart, at Aarhus Fremad ikke længere kan hente Marienlyst i toppen af 2. division Vest. Det var en realitet, da aarhusianerne kun klarede 0-0 hjemme mod Kjellerup.

- Det var lidt uventet, at det kom i dag. Vi havde ikke forventet, at det skulle ske i dag, det kan vi lige så godt være ærlige og sige. Al ære og respekt for Kjellerup, men det er en kæmpe præstation, de laver med uafgjort, lyder det til bold.dk fra en glad Mikael Knudsen, som er spillende assistent i Marienlyst.

Han kunne sammen med resten af Marienlyst-holdet juble på en rasteplads på hjem fra dagens udekamp mod Skovbakken.

- Det hele klapper jo. Vi havde jo selv snakket om næste weekend, hvis vi vandt i dag, jubler Knudsen, der mener, oprykningen er helt fortjent.

- Jeg synes jo, det er det rigtige hold, der rykker op. Vi taber godt nok 4-0 til Aarhus Fremad, men vi har været mere stabile, end de har. Jeg synes, det er fuldt fortjent, at vi rykker op. Vi har taget en kamp af gangen, det har vi vitterligt. Jeg synes måske ikke, vi har fået så meget kredit for det, vi har lavet i forhold til, hvad tabellen viser. Når Aarhus Fremad sidder efter sæsonenen og kigger på tabellen, vil de også tænke, at det var fair nok, siger Mikael Knudsen, som også ser frem mod næste sæson:

- Vi glæder os til at spille 1. division næste år. Vi er selvfølgelig ikke urealistiske, det bliver en stor opgave, men vi tager det, som det kommer. Du får mig aldrig til at sige, det bliver en svær opgave, for det tror jeg ikke, det gør. Vi har rigtig mange dygtige spillere.

Mikael Knudsen har været tre et halvt år i Marienlyst. Tidligere har han tørnet ud for OB, Horsens og Kolding.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce