Luk

Muntari og Essien sender Ghana til VM

| VM | 14 kommentarer

Infoboks

Ghana - Sudan 2-0
VM Kvalifikation CAF 2. Runde Gruppe D
15' 1-0 Sulley Ali Muntari
53' 2-0 Michael Essien

På mål af Sulley Muntari og Mickael Essien vandt Ghana med 2-0 over Sudan og blev på den måde klar til VM-slutrunden i Sydafrika.

Australien, Brasilien, Holland, Japan, Nordkorea, Sydkorea og værterne fra Sydafrika er alle klar til næste sommers VM-slutrunde, og søndag aften formåede Ghana også at indløse billet til turneringen.

Det skete, fordi Sudan blev besejret med 2-0 i et opgør, hvor Inters Sulley Muntari og Chelseas Mickael Essien stod for en kasse hver.

Med sejren, der kom i hus i Ghanas hovedstad, Accra, er ghaneserne sikre på at vinde Gruppe D i den afrikanske VM-kvalifikation. En gruppe, der udover Ghana og Sudan også tæller Mali og Benin.


Af Søren Houlind
Torsdag 21. oktober