LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Næsby glad for happy end

| 2. Division | 1 kommentar
Næsby glad for happy end
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk
Næsbys træner Henrik Lehm er glad for at blive i 2. division, men lægger ikke skjul på, at usikkerheden har kostet.

Den fynske 2. divisionsklub Næsby har været gennem en fuldstændig grotesk sæson. Først fik de fratrukket syv point for at have brugt en spiller ulovligt. Det var medvirkende til, at de endte under nedrykningsstregen, men de fik alligevel lov at håbe på at blive i divisionen.

DBU arrangerede nemlig en playoffkamp om hvem der skulle have Frems plads i tilfælde af konkurs og tvangsnedrykning. Frem reddede sig, og Næsby var igen dømt til Danmarksserien. Indtil i dag. For i sidste uge trak FC Egedal holdet, og Næsby har nu fået deres plads, til stor glæde for klubben og træner Henrik Lehm.

- Vi er selvfølgelig glade for det, for den måde, vi rykkede ned på, var en protestsag, og jeg synes vi rent spillemæssigt havde niveauet til at ligge deroppe. Vi havde ligget ni point over stregen, hvis ikke det havde været for den protestsag, siger Henrik Lehm til bold.dk. Han erkender samtidig, at hele situationen har været hårdt for klubben.

- Det, der har været svært som træner, har været den sommer, hvor vi rykkede ned, og så blev oppe, og så rykkede ned og nu bliver oppe, og det har været svært for hele klubben. Det har også kostet. Jeg har mistet tre profiler, siger træneren

Han har dog samtidig taget 10 talenter op, og kommer næppe til at hente flere spillere ind før sæsonstarten i næste weekend. Det skulle da lige være, hvis der meldte sig nogle kantspillere.

- Nu er det mandag, og vi starter på lørdag. De spillere, der kan forstærke vores hold, har jo skrevet kontrakter rundt omkring, men skulle der være nogen, der kan spille kant, så skal de da være mere end velkomne til at komme ud og prøve sig i Næsby, siger Henrik Lehm.

Trods alt besværet lægger han ikke skjul på sin glæde over også at spille i 2. division i næste sæson.

- Skal vi kigge indad, så har vi selv været skyld i den fejl, der blev begået på kontoret. Men da vi fik de der kampe mod Skovlunde og vandt dem og alle var glade og så bagefter fik at vide, at Frem reddede den, der var det selvfølgelig hårdt. Vi har en klub, som satser meget på talentarbejde, og derfor er det vigtigt, at vi spiller divisionsfodbold og kan tilbyde det. Så det er en happy end for os, og på den måde, er vi da glade, siger Henrik Lehm til bold.dk.

Rent praktisk betyder ændringen, at Næsby begynder sæsonen en uge tidligere, end de havde regnet med. Danmarksserien starter nemlig først op om 14 dage.

jakob@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Jakob Horn

1 kommentar

gyngehøvdingen 09:25          
Er det ikke noget, man får hos Thaimassage Inc?
Torsdag 21. februar