Lasse Nielsen debuterede for Næstved helt tilbage i 2005, men nu kan den 22-årige snart være fortid i 1. divisionsklubben. Kontrakten udløber nemlig ved årsskiftet, og om parterne kan nå til enighed om en ny aftale, er endnu usikkert.
- Der er lidt forskellige muligheder, og der er ikke nogen endelig afklaring på min situation. Det er positivt for mig, at Kim Poulsen fortsætter i Næstved, siger Lasse Nielsen til bold.dk og fortsætter:
- Jeg har snakket med Næstved igennem længere tid, men der er også andre interessante muligheder. Det er både på samme plan som Næstved og lidt højere.
- Jeg er godt klar over Næstveds situation rent økonomisk, og det har jeg selvfølgelig forståelse for, men det skal også kunne hænge sammen for mig, og lige nu er vi i hvert fald ikke enige, lyder det fra Lasse Nielsen, der håber på en hurtig afklaring.
- Det ville være rarest for alle parter, om det så bliver Næstved eller en anden klub, at der er noget på plads inden opstarten i januar. Det vil jeg klart gå efter, så jeg kan starte op med hele truppen, slutter han.
Næstved overvintrer på femtepladsen i 1. division.
houlind@bold.dk



Næstved Boldklub
Betinia Liga































