Luk

Nederlag til Alvbåge og Olsens nye klub

| Allsvenskan | 1 kommentar

John Alvbåge og Kim Olsens nye klub Örebro tabte her til aften 4-1 til AIK Stockholm. Det blev ikke til spilletid for Alvbåge, mens Kim Olsen blev sendt på banen til anden halvleg.

Både John Alvbåge og Kim Olsen skiftede i ugens løb til Örebro, som indtager pladsen som tredjesidst i Allsvenskan og den placering blev ikke forbedret i denne runde, hvor AIK Stockholm kom på besøg.

Gæsterne fra Stockholm havde allerede inden pauseteen bragt sig på sejrskurs, da måltavlen viste 3-1 til AIK, men til alt held for Alvbåge var han ikke blevet foretrukket på målmandsposten til dagens kamp. Fra anden halvlegs start fik den tidligere Silkeborg-angriber Kim Olsen lov til at løbe på banen, men et debutmål blev det ikke til for Olsen.

Ulrik Vinzents spillede hele kampen for Malmø FF, som vandt 2-1 over Ljungskile SK.


Af Jakob Dueholm

1 kommentar

jesper3546 15:54          
Er det flueknepperi at nævne at der stod 3-0 ved "pauseteen"?...
Onsdag 25. november