Luk

Newcastle og Bordeaux avancerer

| International | 17 kommentarer

Både Newcastle og Bordeaux er videre fra Europa Leagues gruppe D. Englænderne spillede 1-1 hjemme mod Maritimo, mens Bordeaux sejrede 2-1 i Brugge.

Newcastle er kommet godt i gang med årets Europa League og er stadig ubesejrede. Inden kampen mod portugisiske Maritimo vidste nordenglænderne, at en sejr med sikkerhed ville sende dem videre til forårets knock out-kampe, og det kunne ses på spillet.

Allerede efter tre minutter kom den første store chance til hjemmeholdet, der dog måtte vente til omkring halvvejs i første halvleg, før de bragte sig foran.

Sylvain Marveaux modtog bolden i fart og skar fra højre side ind mod målet. Til sidst sparkede han bolden mellem benene på Salin i gæsternes mål og gjorde det dermed til 1-0.

Føringsmålet fik Newcastle til at tage den noget mere med ro, og det blev ikke til flere store chancer i første halvleg, der endte med 1-0 til hjemmeholdet.

I anden halvleg viste Maritimo, at de bestemt ikke havde opgivet at få noget ud af opgøret på St. James' Park. Efter otte minutter forsøgte Dias sig med et godt langskud, og godt fem minutter efter var det Sami, der var tæt på.

Efter en times spil var Dias igen tæt på for portugiserne, der havde sat sig på kampen på dette tidspunkt. Det resulterede i endnu en mulighed lidt tid efter, hvor Tim Krul måtte vise klassen i Newcastle-buret.

12 minutter før tid kom forløsningen så for Maritimo, da det endelig lykkedes at score på en af de mange chancer. Det lignede lidt en kopi af det første mål, denne gang blev bolden dog ført frem i venstre side af Philipe dos Santos Fidelis, der afsluttede flot mellem benene på Tim Krul.

Herefter ebbede lidt af tempoet ud af kampen, men alligevel kunne det være endt med portugisisk sejr, da Fidelis i tillægstiden pludselig stod meget fri i Newcastle-feltet. Afslutningen blev dog sendt forbi mål, og dermed endte det hele med 1-1 og et enkelt point til hvert af holdene.

Resultatet betyder, at Newcastle med ni point er sikre på at avancere fra gruppen. Det samme er Bordeaux, der slog Club Brugge, med Jesper Jørgensen på banen og Jim Larsen på bænken i hele kampen, med 2-1 i Belgien. Jussie scorede begge mål for gæsterne i første halvleg, mens Maxime Lestienne reducerede for hjemmeholdet fem minutter før tid.


Af Esben Thoby

17 kommentarer

Fremsiden83 23:05          
Vi taber i weekenden til Southampton..
Ben arfa blev skiftet ud efter 37 min, med det der kunne ligne en fibersprængning i baglåret.
Det er da helt sygt, så mange skader vi har. 11 er listen på nu.
ToonInStoke 23:13          
Cisse humpede også ud, men et fedt med hans nuværende form.

Den her sæson er slut før den overhovedet kom igang....

Og ja, tillykke til Southampton på søndag...
Fremsiden83 23:29          
tjah..
jeg synes jo at truppen så ok ud, før sæsonen startede. Men med så mange skader, og heraf flere langtidsskader til nogle af de bedste, så ser det svært ud.
Vores stærkest mulige start 11 på søndag:
.............Krul.................
Simpson..Taylor..Williamson..Santon
.........Anita..Tioté.............
Sammy Ameobi..Marveaux....Ferguson
...........Demba Ba...............

Og bænken er ubrugelig.

Det er vel dårligere end hvad Southampton kan mønstre?!

Jeg plejer at se positivt på det, men det er umuligt pt.
Farvel til top 6-7 for i år.
ANDREASTOON4EVER 00:03          
Ja det ser virkelig skidt ud. cisse og ban arfa er også ude på søndag...

Tror også vi taber. Det går mig virkelig meget på...

Bare vi ikke kommer i nedrykningsfarer er jeg tilfreds i den her sæson...

Vi har et helt hold skadet nu...

Jeg har en rigtig skræmmende fornemmelse med den her sæson!!!
YSamanci 07:32          
Lorte klub, selvfølgelig skal dagens sikreste ødelægge min kupon.
Slettet(552157192508) 08:45          
...eller også er du bare en lorte oddser!

Jeg tror på sejren i weekenden! Skal nok holde en plads i top-10 som jeg også havde som acceptabelt för säsonen.
Fremsiden83 10:59          
elly..
Jeg tror på sejren i weekenden! Skal nok holde en plads i top-10 som jeg også havde som acceptabelt för säsonen.

Det plejer at være dig, der maner mig til forsigtighed..
Jeg synes du er lige optimistisk nok.
Det kan godt være at vi har en af ligaens farligste angribere i Ba, men vi har ingen til at gi ham de fornødne oplæg.

Jeg vil være glad for et point på søndag, vores trup pt taget i betragtning.
Mandag 29. november
Søndag 28. november