Danmarks Idræts-Forbund har noteret sig en fremgang på antallet af fodboldspillere i Danmark på hele syv procent i forhold til sidste år. Dermed er der nu 343.000 spillere i de danske klubber, og det vækker ikke overraskende glæde i DBU.
- Tallene viser, at vi i fællesskab gør rigtig mange gode ting i dansk fodbold. Medlemmerne kommer jo ikke af sig selv, så vores tiltag gennem de seneste år har tydeligvis givet folk lyst til at spille fodbold. Her tænker jeg eksempelvis på 'Holdninger og handlinger', men også på en række af de andre ting, der er blevet sat i søen, siger DBU-formand Allan Hansen til unionens hjemmeside.
Tallene dækker over 272.000 mandlige fodboldspillere og 71.000 kvindelige fodboldspillere.

































