3F Superliga -Officielt: OB lejer dansk Juventus-back
Foto: OB
2013-08-20 10:34:50
Foto: OB

Officielt: OB lejer dansk Juventus-back

Den unge danske venstreback Jacob Barret Laursen skifter fra italienske Juventus til OB, der har lejet ham resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den bare 18-årige venstreback Jacob Barrett Laursen skal fremover spille i OB. Klubben har lejet ham i italienske Juventus for resten af sæsonen.

- Det er klart, at han som 18-årig ikke er udset som en spiller, der skal ind og være nøgleperson for os i Superligaen. Men det er en spændende chance for os, for han har nogle åbenlyse kvaliteter, som vi skal se, om vi i fællesskab kan videreudvikle. Vi tror på, at han kan tage det næste skridt, og vi håber at det vil ske hos os, siger sportsdirektør Jesper Hansen i en meddelelse.

Jacob Barrett Laursen, der har sin fodboldopdragelse i AaB, træner allerede med OB-truppen, mens man venter på, at de sidste papirer kommer endeligt på plads.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce