På trods af kun 15 kampe i FCK's hvide trøje, efterlod Ståle Solbakken sig et så godt indtryk i klubben, at han længe har været udset til at overtaget roret efter Hans Backe.
Hans Backe stopper efter eget ønske i FC København til nytår, og posten bliver overtaget af den nu tidligere Ham-Kam træner.
- På fire sæsoner har Hans Backe blandt andet hentet et skandinavisk mesterskab, to danske mesterskaber, to sølvmedaljer og en pokaltriumf. I indeværende sæson har han ført holdet frem til den bedste sæsonåbning i Superligaens historie.
Det er naturligvis ikke let at finde en afløser for en træner af den kaliber. Derfor har vi forberedt trænerskiftet over længere tid, og vi er meget tilfredse med, at klubbens cheftræner fra 1. januar hedder Ståle Solbakken, siger sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm i en pressemeddelelse.
Selv stopper Holmstrøm som sportsdirektør fra 1. juli 2006, og han bliver erstattet af den nuværende assistenttræner Carsten V. Jensen, der får titlen som sportschef i F.C. København.
Mere følger fra pressemødet senere...



































