LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Officielt: Stephan A. til Go Ahead Eagles

| International | 16 kommentarer
Officielt: Stephan A. til Go Ahead Eagles
Foto: Betis
Æresdivisions-klubben Go Ahead Eagles bekræfter, at de har hentet Stephan Andersen på en lejeaftale, der gælder resten af sæsonen.

Go Ahead Eagles har netop sendt sin førstekeeper Eloy Room tilbage til Vitesse, hvor han var lejet, og det har gjort plads til danske Stephan Andersen.

Æresdivisions-klubben bekræfter torsdag således, at de har sikret sig den danske landsholdskeeper på en lejeaftale, der gælder resten af sæsonen.

Andersen var havnet på et sidespor i Betis, der netop har hentet den tidligere Real Madrid-keeper Antonio Adan udover argentineren Guilermo Sara, som Andersen har kæmpet med om spilletiden i sæsonen hidtil.

Go Ahead Eagles ligger øjeblikket nummer 12 i Æresdivision, og Andersen kan muligvis få debut allerede søndag, når man gæster danskerklubben Nijmegen, der udover Kevin Conboy og Søren Rieks også netop har hentet AaB's Lasse Nielsen.

Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond
Mandag 12. november