Luk

Otte måneder som ubesejret slut for IFK

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Ljungskile - IFK Göteborg 2-1
Allsvenskan
6' 1-0 Andreas Kristoffersson
21' 1-1 Pontus Wernbloom
58' 2-1 Andreas Kristoffersson

Otte måneder uden nederlag endte fredag aften for IFK Göteborg, der med 1-2 blev seneste offer for Ljungkiles himmelstormere.

De svenske mestre fra IFK Göteborg havde inden aftenens match mod lille Ljungskile ikke tabt en Allsvenskan-kamp siden 2. juli sidste år, hvor Malmø FF stjal en 2-1-sejr på Ullevi i Göteborg.

Efter en blandet sæsonindledning blev der dog sat punktum for sejrsstimen, da Kim Christensen blev passeret to gange på Ljungskiles lille og intime stadion Starke Arvid Arena. Her var der med 7.128 fremmødte tilskuere over dobbelt så mange til fodbold, som der er borgere i den lille by 60 kilometer nord for Göteborg.

De mange tilskuere var lokket til, fordi Ljungskile har fået overraskende godt tag i den bedste svenske række efter at have indledt med fire nederlag i træk. Med Andreas Kristoffersens to pletskud på Kim Christensen er det nu blevet til tre sejre på stribe for oprykkerne, der er over nedrykningsstregen.

IFK Göteborg står efter syv kampe foruden nederlaget noteret for tre sejre og tre uafgjorte, og dermed er der syv point op til førende Kalmar.


Af Casper Baunsgaard
Onsdag 25. november