3F Superliga -Ove P: Lumb er utrolig mentalt stærk
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk
2013-06-19 11:25:40
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk

Ove P: Lumb er utrolig mentalt stærk

FC Vestsjælland har hentet Michael Lumb. Ham kender træner Ove Pedersen indgående fra deres fælles tid i AGF. Ove P. betegner Lumb som en mentalt meget stærk spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Vestsjælland præsenterede onsdag formiddag sommerens femte forstærkning: Forsvarsspilleren Michael Lumb har skrevet under på en toårig kontrakt.

Træner Ove Pedersen kender sin nye spiller indgående, da han i sin tid gav en purung Michael Lumb Superliga-debut. Træneren betegner Lumb som meget mentalt stærk.

- Lumb er en spiller, der har mange facetter i sit spil. Det fortæller også alt, at han kom til Zenit. Det gik jo ikke, som han håbede derovre, men han fuldførte sin kontrakt og var hele tiden klar til at tage kampen op. Den type er han. Han er en utrolig mentalt stærk spiller, siger Ove Pedersen til bold.dk og uddyber:

- Det var han allerede som 17-årig, da jeg første gang brugte ham i Superligaen. Han formåede at spille sig til udlandet og komme på landsholdet.

De senere år har den stået på korte lejeaftaler for Lumb.

- Det, det handler om for ham, det er at få hans karriere på skinner igen. Han har flakket en del rundt. Det positive er, at de gerne ville forlænge med ham nede i Bochum, men han har valgt at komme tilbage til dansk fodbold, siger Ove Pedersen.

25-årige Michael Lumb har spillet 95 kampe i Superligaen for AGF og AaB. 49 af kampene var under Ove Pedersen i AGF.

kristian@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce