Luk

Pegueros skifte officielt

| International | 19 kommentarer
Pegueros skifte officielt
Foto: Hans Storm / bold.dk

San Jose Earthquakes har offentliggjort, at man han lejet Peguero Jean Philippe  resten af denne sæson. 

Som bold.dk kunne afsløre for nylig, skifter den hårdt skadesplagede haitianske angriber Peguero Jean Philippe fra Brøndby til San Jose Earthquakes på en lejeaftale, der løber resten af denne sæson. Angriberen har bestået lægetjekket, og har derfor kunnet indgå en aftale med amerikanerne.

Peguero blev skadet i forbindelse med en scoring mod Viborg for snart to år siden, og selvom han har spillet nogle enkelte kampe for Brøndbys reservehold, har han endnu ikke fået comeback for klubbens SAS Liga-mandskab. 

Nu har Peguero imidlertid udsigt til masser af spilletid i nær fremtid. Således er han allerede med i truppen til Earthquakes´ kamp mod New York Red Bulls, som angriberen tidligere har optrådt for. 

- Det er fantastisk for mig. Mit knæ føles godt, og jeg er klar, siger Peguero. 

Træner Frank Yallop foretrækker dog i det opgør, at lade Kei Kamara og Gavin Glinton spille fra start, og det er ikke sikkert, der bliver spilletid til Peguero. 

- Det er ikke sikkert, han spiller. Han har været igennem en stor knæoperation, siger Yallop. 

De økonomiske detaljer i aftalen er ikke offentliggjort.

Stream Randers FC – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Søren Houlind
Fredag 19. juli