3F Superliga -Peter Christiansen stopper karrieren
2008-01-22 10:40:03
Foto: Stine Jensen / Randers FC

Peter Christiansen stopper karrieren

Randers FCs langtidsskadede forsvarsspiller Peter Christiansen indstiller karrieren og tiltræder i stedet som chefscout for klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Peter Christiansen skiftede for halvandet år siden til Randers FC, men en knæskade har spoleret opholdet i klubben. Nu tager den 32-årige venstreback konsekvensen og indstiller karrieren for i stedet at blive chefscout.

- Peter Christiansen har været i gennem en lang og kompliceret knæskade. Han har derfor aldrig rigtig genfundet den rette form på fodboldbanen. Til gengæld har han bevaret det gode humør og hans personlighed. Og så har han ikke mindst et stort og godt netværk og kontakter gennem hans mange år i dansk og svensk topfodbold. Derfor føler vi, at Randers FC kan tilbyde PC den rette stilling, og at han til gengæld kan tilbyde Randers FC de kvaliteter, der skal til for at besidde en stilling som chefscout, siger Randers FCs direktør Jacob Nielsen.

- Jeg føler desværre ikke længere, at jeg efter knæoperationen og næsten et års genoptræning kan bidrage med ret meget på den sportslige front. Men heldigvis ser klubben en masse muligheder i scouting, og det gør jeg også selv. Og på dette område føler jeg, at jeg kan bidrage med en masse til Randers FC, siger Peter Christiansen, som nåede at spillet 17 kampe for Randers.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce