Luk

Randers FC amok i målrus

| Sydbank Pokalen | 21 kommentarer

Randers FC vandt 9-0 ude over Vejen, mens Vejle, Hobro og AIK 65 Strøby også er videre i pokalturneringen.

Der var 75 års jubilæum på Vejen Stadion, da Randers FC kom forbi i forbindelse med 3. runde i Landspokalen. Vejen havde slået Vardes 2. divisionshold ud af pokalturneringen på vejen til 3. runde, men denne gang var der ikke meget at komme efter for Vejen der blev mødt af et opsat Randers-mandskab.

Allerede i kampens første minutter bragte Kasper Lorentzen gæsterne foran efter oplæg fra Ricki Olsen, og blot få minutter senere gjorde Kenneth Møller Pedersen det til 2-0 til gæsterne. Et selvmål fra Martin Jørgensen og en scoring fra Kasper Lorentzen gjorde det til 4-0 til gæsterne, inden Alexander Fischer og dernæst Allan Olesen også kom på tavlen i første halvleg.

6-0 stod det altså ved pausen i en kamp, hvor Randers FC gjorde kort proces med hjemmeholdet fra Serie 1. I anden halvleg gav John Faxe Jensen plads til lejesvenden fra FC København Jose Junior, og små 20 minutter inde i anden halvleg kom Junior på tavlen efter et fint kombineret angreb. Ricki Olsen gjorde det til 8-0 kort efter, mens Michael Byskov lukkede og slukkede festen med sin scoring til 9-0 i kampens døende minutter.

I Strøby syd for Køge fik Serie 2-mandskabet AIK 65 Strøby besøg af Tårnby. Her vandt hjemmeholdet med 5-4 efter 3-1 ved pausen, mens 1. divisions-mandskabet Vejle hentede en 4-0 sejr ude mod FB. Edu Silva, Brian Pedersen, Ibrahim Salou og Adeshina Lawal kom på tavlen for Vejle. Allerød FK fik besøg af Hobro fra 2. division vest. Efter en målløs første halvleg var det den tidligere AGF’er Svenne Poulsen, der kunne bringe gæsterne foran, i en kamp Hobro vandt med 2-0. Danilo Arrieta scorede det sidste mål i kampen for gæsterne.

Dermed er der avancement til Randers FC, AIK 65 Strøby, Vejle og Hobro, mens Vejen, Tårnby, FB og Allerød FK alle må sige farvel til den danske Landspokalturnering.


Af Ejder Akbal
Onsdag 1. december
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
01:07
Hertha snupper venstreback i Bodø
01:06
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:59
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:45
Flotte mål: Liverpool vandt Merseyside-derby
00:45
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
00:41
Storspillende Courtois reddede sejren til Real
00:14
Nervøs Milan-træner: Frygter lang Kjær-skade
00:14
Storspillende Courtois reddede sejren til Real
00:10
AC spillede fuld tid i Chelseas svære udesejr
00:09
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:04
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
00:03
Skov O. og co. slog Roma på elegant scoring
00:02
Chelsea Football Club
00:00
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d´Or
23:58
Skov O. og co. slog Roma på elegant scoring
23:57
Lettet Salah efter sejr: Kunne være emotionelt
23:57
Nervøs Milan-træner: Frygter lang Kjær-skade
23:56
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
23:56
DBU-chef om VM-ambassadør: Foruroligende
23:54
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
23:52
Man United-tråden
23:51
LIVERPOOL F.C. | 0-5
23:48
Flotte mål: Liverpool vandt Merseyside-derby
23:48
Chelsea Football Club
23:48