LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Randers forlænger med talentfuld keeper

| Superligaen | 5 kommentarer
Randers forlænger med talentfuld keeper
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Infoboks

Hobro - Randers FC
Superligaen Grundspil (24/11)
bet365 3,30 3,30 2,14
NordicBet 3,15 3,30 2,35
Oddset 3,25 3,25 2,30
YouBet 3,25 3,25 2,25

Se alle kampe fra Nations League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
21-årige Peter Friis Jensen har forlænget sin kontrakt med Randers FC. Den nye kontrakt varer frem til den 30. juli 2010.

Randers’ målmand Peter Friis Jensen har reelt været kontraktløs siden årsskiftet, men nu har SAS Liga-klubben forlænget med den 21-årige spiller på en kontrakt, der varer et halvt år videre. Hovedpersonen er glad for, at brikkerne faldt på plads.

- Jeg er umådelig glad for, at jeg kan fortsætte i Randers FC. Jeg synes selv, at jeg har udviklet mig meget, især indenfor det seneste halve års tid. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne blive i en SAS Liga-klub, så jeg kan træne hver dag på højt plan under nogle gode trænere og målmænd. Min ambition i forårssæsonen er da også at komme i betragtning til førsteholdet. Jeg håber derfor, at min udvikling fortsætter, og at jeg kan kravle op ad i målmandshierarkiet i Randers FC, udtaler Peter Friis Jensen til Randers’ hjemmeside.

Friis Jensen har hidtil har været tredjevalget på målmandsposten efter Kevin Stuhr Ellegaard og Nathan Coe, men træner Ove Christensen ser gode muligheder for den talentfulde spiller.

- Peter Friis Jensen har gennemgået en eksplosiv udvikling i løbet af efteråret, både på det faglige og det personlige plan. Han kan præstere nogle fantastiske redninger, han er modig, han vil vinde fodboldkampe, han kan styre et forsvar, også selv om det består af ”gamle” spillere. Fortsætter han sit nuværende niveau vil han uden tvivl kunne rykke op i målmandshierarkiet, og trods sin unge alder er han en målmand, som jeg uden bekymring ville placere mellem stængerne i en SAS Liga-kamp, siger Ove Christensen på klubbens hjemmeside.

Peter Friis Jensen fik sin første fuldtidskontrakt med Randers FC i sommeren 2008.

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mads Jensen
Tirsdag 13. november