Luk

Randers tester afrikansk arbejdshest

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Benin-angriberen Abou Maiga, som til daglig spiller i franske US Créteil, er i disse dage til prøvetræning i Randers FC.

Randers FC har tidligere haft stor succes med at hente afrikanere til klubben. Spillere som Tidiane Sane og Djiby Fall er kommet til efter succesfulde prøvetræninger, og nu kaster kronjyderne sig så igen ud i vurderingens svære kunst.

I disse dage har SAS Ligaens nummer fem således Abou Maiga, der spiller i den franske klub US Créteil, på besøg.

- Han er en hovedstødsstærk angriber, en rigtig arbejdshest, som arbejder godt i boksen og afslutter godt. Han skal være i Randers frem til fredag, siger Maigas agent, Mikael Jakobsson, til bold.dk.

- Efter prøvetræningen tager han til landsholdssamling med Benin, og så venter der VM-kvalifikationskampe mod Sudan og Mali.

23-årige Maigas kontrakt med US Créteil, der spiller i den tredjebedste franske række, udløber til sommer, så Randers FC kan altså, hvis de synes om hvad de ser, sikre sig angriberen uden at betale en transfersum.

jesper@bold.dk


Af Jesper Helmin
Søndag 16. januar