Med 2-1 sejren på Fiona Park i går er FC Midtjylland med 11 point i fem kampe i øjeblikket forårets hold. Især defensiv er blevet markant bedre end i efteråret, hvor målene især i starten af sæsonen haglede ind.
Den ene halvdel af en yderst kompetent central duo i forsvaret, Winston Reid, kan tydeligt mærke forskellen.
- Vi stod godt defensivt, og vi holdt OB fra de helt store chancer. Man kan mærke, at det virkelig går frem ad, og at vi er inde i en konstant, positiv udvikling, siger han til klubbens hjemmeside.
Midtjyderne kom bagud efter en halv time, men udlignende kort inden halvlegen, og selvom det var OB, der spillede deres guldchance, var det FCM der kørte den hjem i anden halvleg.
- I dag viser hele holdet den rigtige indstilling. Selv om vi kommer bagud, så tror vi på det, og det er med til at sikre os de tre point, siger Reid.
FC Midtjylland møder torsdag FC Nordsjælland.


FC Midtjylland
OB
3F Superliga































