International -Reid dropper Danmark
2010-03-12 07:57:29
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Reid dropper Danmark

Winston Reid har spillet 15 U-landskampe for Danmark, men nu har FC Midtjylland-spilleren valgt at repræsentere New Zealand, som han givetvis skal med til VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da U21-landsholdet i sidste uge mødte Østrig i en venskabskamp, var Winston Reid med på holdet. Nu er det imidlertid slut med rødt og hvidt for FC Midtjylland-spilleren, der fremover, på seniorniveau, vil repræsentere fødelandet New Zealand.

- Jeg har været glad for at spille for de danske U-landshold, men jeg har boet i New Zealand, indtil jeg var 10-11 år, næsten hele min familie bor der, og jeg rejser hjem hvert år, så det føltes bare mest rigtigt, siger Reid til B.T.

- Efter at have talt med landstræneren tror jeg helt sikkert på, at han vil have mig med til VM. Det er selvfølgelig et godt valg for karrieren med et VM, men det er nu først og fremmest et personligt valg.

21-årige Reid har allerede spillet 85 kampe for FC Midtjylland.

Annonce
Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce