Danmark møder 28. marts Malta på udebane i VM-kvalifikationen, mens det 1. april gælder Albanien hjemme i Parken. Landstræner Morten Olsen har i dag sat navn på de spillere, der skal sikre seks point i de to kampe, og blandt navnene var et par overraskelser.
Den største overraskelse er vel nok udtagelsen af Esbjergs Søren Rieks, der i januar var med på Ligalandsholdet. Rieks har dog aldrig tidligere været med på A-landsholdet, og står altså dermed over for debut.
Martin Jørgensen er tilbage i rødt og hvidt, efter at skader siden juni sidste år har holdt ham ude. I truppen er også Søren Larsen, der ellers ikke får megen spilletid hos sin franske klub Toulouse.
Til gengæld er anfører Jon Dahl Tomasson ikke med i truppen, efter at have pådraget sig en skade. Tomasson kan dog stadig nå at komme med, fem spillere udtages således først fredag.
Landsholdstruppen mod Malta og Albanien
Thomas Sørensen, Stoke City
Jesper Christiansen, FC København
Stephan Andersen, Brøndby
Kasper Bøgelund, AaB
Daniel Agger, Liverpool
Jakob Poulsen, AGF
Per Krøldrup, Fiorentina
Christian Poulsen, Juventus
Daniel Jensen, Werder Bremen
Jonas Borring, FC Midtjylland
Leon Andreasen, Hannover 96
Martin Vingaard, FC København
Thomas Kahlenberg, Auxerre
Martin Jørgensen, Fiorentina
Dennis Rommedahl, Nijmegen
Nicklas Bendtner, Arsenal
Søren Larsen, Toulouse
Søren Rieks, Esbjerg fB



Danmark





























