Danmarksserien -Ringkøbing klar til første divisions-eventyr
2012-06-24 20:11:47
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Ringkøbing klar til første divisions-eventyr

Vestjyske Ringkøbing IF indløste lørdag billet til næste sæsons 2. division, og træner Jens Nielsen glæder sig til klubbens første eventyr i divisionerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ringkøbing IF gjorde sig lørdag eftermiddag fortjent til klubbens første tur i de danske divisioner efter en 4-2-sejr over Holstebro, og det blev naturligvis fejret med manér i det vestjyske, erkender træner Jens Nielsen dagen derpå.

- Der var en rigtig god fest i går, siger Nielsen til bold.dk og fortsætter:

- Det betyder utroligt meget for klubben, byen og hele området, at vi nu er i 2. division. Vi er faktisk ene om divisionsstatusen i området fra Varde i syd, FCM i øst og Thisted i nord, så det er kolossalt vigtigt, og vi har sagtens kunnet mærke den store interesse og opbakning. Til vores sidste hjemmekamp - mod FC Djursland - mødte der 700 tilskuere frem, og det er ret flot.

- Vi hentede 27 point i efteråret og 23 point i foråret, så vi har vist stabiliteten, selvom det længe var tæt mellem os og Odder om at følge suveræne Skanderborg op. Men med tre sejre her til sidst satte vi en god slutspurt og passerede også AaB II og dermed tog andenpladsen - den 'rigtige oprykningsplads', så det har været ganske fint.

Ringkøbing og Skanderborg rykker som skrevet op fra DS-pulje 3. Fra Pulje 2 rykker Middelfart og FC Sydvest op, mens Frem og NB Bornholm snuppede billetterne i Pulje 1.

mikael@bold.dk

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce