Luk

SAS Liga-interesse for dansker i Finland

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Christian Andreasen har stor succes i finske Turku PS, der har lejet ham i Randers. Nu viser en SAS Liga-klub interesse for den talentfulde angriber.

John Faxe Jensen kunne ikke bruge den blot 21-årige angriber Christian Andreasen i Randers. Angriberen, der var suveræn topscorer for klubbens reservehold i 2. division Vest, havde imidlertid masser af tro på egne evner og blev i april udlejet til Turku PS.

Her er Andreasen kommet forrygende fra land og har nettet fire gange i syv kamp for TPS, der er på fjerdepladsen i den bedste finske række. Lejeaftalen med finnerne udløber imidlertid snart, og hvad der herefter skal ske for angriberen er endnu uvist. En dansk SAS Liga-klub har nemlig også fået øjnene for den målfarlige herres kvaliteter.

- Jeg har sendt et tilbud til klubben deroppe, og så må vi se, hvad de siger til det. Jeg har også snakket med en enkelt Superliga-klub her i weekenden, siger Andreasens agent, Lars Steffensen til bold.dk og fortsætter:

- Christian vil gerne blive i Finland, men hvis de ikke er imødekommende, så vil han også have interesse i at komme til en Superliga-klub, hvor han er en del af førsteholdet. Han er ikke så gammel, så det er vigtigt for hans udvikling, at han kan træne med førsteholdet.

Christian Andreasens kontrakt med Randers udløber denne sommer, og kronjyderne har tidligere meldt ud, at den ikke bliver forlænget.

houlind@bold.dk


Af Søren Houlind
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar