Luk

Santander får spansk pokalkarantæne

| Copa del Rey | 2 kommentarer

Infoboks

Torsdagens boycot af Copa del Rey-kampen mod Sociedad koster Santander dyrt. Klubben er udelukket fra næste sæsons turnering.

Der udspillede sig mærkværdige scener, da Santander i aftes spillede mod Real Sociedad i Copa del Rey. Efter bolden var sat i spil samledes alle Santanders spillere midt på banen, hvorefter de nægtede at spille videre.

Årsagen til spillernes aktion var, at Santander ikke har udbetalt løn i fem måneder. Spillerne havde krævet, at bestyrelsen ville trække sig tilbage, men det nægtede bestyrelsen, hvorefter spillerne altså tog det drastiske skridt.

Det spanske forbund har nu meldt ud, at Santander får en bøde på 22.000 kroner for deres aktion i går. Herudover er man blevet udelukket fra at deltage i Copa del Rey i den kommende sæson.


Af Jesper Helmin
Søndag 24. januar