Luk

Santin sikrede FCK-sejr i russisk test

| International | 12 kommentarer

FC København spillede her til aften deres sidste kamp på træningslejren i Østrig. Cesar Santin stod for scoringen i 1-0-sejren over Volga Nyzhnyi.

FC København har den seneste tid været på træningslejr i Østrig, og her til aften stod den på træningskamp mod Volga Nyzhnyi. Klubben er oprykker til den bedste russiske række og indtager halvvejs gennem sæsonen 12-pladsen i Vischaya.

Det kunne det russiske mandskab dog ikke bruge til noget i aften, for løverne vandt 1-0. Sejrsmålet blev sat ind fire minutter før pausen af Cesar Santin.

I mandags slog de forsvarende danske mestre Sturm Graz med samme cifre. Løverne åbner Superliga-sæsonen med et opgør mod SønderjyskE om ti dage.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Kristian Anker-Møller
Torsdag 27. januar