LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Semou smutter til AB

| Danmark | 15 kommentarer
Semou smutter til AB
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
Ny #10 på Vestegnen: Ariel Nuñez
AB har hentet endnu en forstærkning i håbet om at kæmpe sig til overlevelse i 1. divisionen. Denne gang har de hapset Franck Semou i Brøndby.

Der har været godt gang i svingdøren hos 1. divisionsklubben AB, som har vist sig som en af de mest aktive i de sidste par dage af transfervinduet. Senest har man været en tur på Vestegnen, hvor man i Brøndby har lejet Franck Semou for resten af sæsonen.

- Med tilgangen af Franck får vi en ung, sulten spiller ind, som allerede har en hel del Superliga-kampe på CV’et. Han er en lidt anderledes type end dem vi har pt. da han udover en fin boldfasthed, bringer en fysisk dimension med sig, som vi uden tvivl vil få stor gavn af i vores maskinrum. Han er en dygtig bolderobrer, som kan spille felt-til-felt i 90 min. Han vil ud og bevise sit værd og det er vi overbeviste om at vi kan bruge til noget positivt i kampen for point, siger cheftræner Thomas Nørgaard til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv glæder sig også til den nye udfordring.

- For mig handler det om spilletid, og så ser jeg frem til at bidrage til, at AB kravler opad i tabellen. Jeg er en aggressiv type og kan fungere som et godt bindeled mellem angreb og forsvar. Jeg har en enkelt gang før spillet på Gladsaxe Stadion til en ungdomslandskamp, og håber det bliver til masser af spilletid på samme stadion det næste halve år. Nu glæder jeg mig bare til at starte op i morgen sammen med resten af truppen.

Franck Semou får nr. 24 i AB.

Stream Spanien - England i Nations League  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Niels O. Thinesen

15 kommentarer

Homer5000 16:39          
Ahhh... Jeg er vild med det, når en klub lige "hapser" en spiller...
poh 16:45          
Har han ikke været ude med en skade i lang tid?
Anyways, har ikke rigtigt set ham i suppen, men han var forrygende i HIF som yngre. Velkommen til!
mhj1980 16:46          
Som saa mange andre Broendby talenter havde han et par imponerende kampe i starten af sin karriere, men faldt saa igennem sammen med resten. Mon ikke han spiller superliga igen om et par saesonner. Der var i hvertfald tegningerne til noget Patrick Vieira over ham (eller en tilsvarende ikke-sort spiller med samme kvaliteter)
Mr. Brøndby fan 16:48          
Jeg synes faktisk han gjorde det rigtig godt i kampen mod Moskva, hvorfor dette egentlig er lidt overraskende... men på den anden side så (med skaden i mente) er det måske godt for ham at få regelmæssig spilletid og hjælpe AB til overlevelse.
pokalen 16:53          
Hvilken position spiller han helt eksakt? Det er bestemt ikke på den centrale midtbane vi mangler folk!

Men velkommen til, Franck!
FodboldSkalBestå 17:00          
pokalen, han spiller vel egentlig defensiv central midt, for at være helt præcis.
moonjam 17:06          
Korrekt nok at vi har masser af midtbanespillere, men een med hans klasse til overlevelse i 1 div er vel ikke at kimse af.
Mandag 15. oktober
Søndag 14. oktober