3F Superliga -Silkeborg forlænger med forsvarskomet
2011-03-30 14:21:32
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Silkeborg forlænger med forsvarskomet

Silkeborg har forlænget kontrakten med den unge centerforsvarer Simon Jakobsen, der nu er i klubben frem til sommeren 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Simon Jakobsen har fået sin fodboldopdragelse i Silkeborg, og den unge forsvarsspiller har gjort det så godt, at han har evnet at bide sig fast i midterforsvaret efter salget af Jim Larsen til norske Rosenborg.

I det hele taget er der store forventninger til 20-årige Simon Jakobsen i Silkeborg, og da spilleren selv er glad for at være, hvor han er, så er det egentlig ganske logisk, at parterne nu er blevet enige om en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2015.

- Simon Jakobsen har vist meget lovende takter gennem længere tid, hvor han senest med en langt fra alderssvarende autoritet er gået ind i vores forsvar og har leveret meget solide præstationer, siger cheftræner Troels Bech i en pressemeddelelse.

- Han ligner en spiller, der bliver tidligt erfaren, i betragtning af, at han kun er 20 år gammel, fremviser han en stor modenhed i sit spil, og selv om der naturligvis stadig er plads til forbedringer, har vi at gøre med en særdeles perspektivrig og talentfuld forsvarsspiller. Sådan en spiller er det godt at få forlænget med, fortsætter træneren.

Selv ser Simon Jakobsen frem til at fortsætte sin udvikling i Silkeborg.

- Jeg er rigtig tilfreds med og glad for at have forlænget kontrakten med SIF. Jeg har haft en god udvikling hele vejen op gennem klubben - via Silkeborg Fodbold College og nu til førsteholdet - og jeg er sikker på, at jeg kan fortsætte den gode udvikling i SIF også fremadrettet, lyder det fra Simon Jakobsen.

190 cm høje Jakobsen fik sin førsteholdsdebut for efterhånden to år siden og er i alt noteret for 16 optrædener på førsteholdet.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce