3F Superliga -Simon Poulsen bliver i FC Midtjylland
2007-08-29 15:01:15
Foto: Palle Lykke Ravn / fcmfoto.dk

Simon Poulsen bliver i FC Midtjylland

Rygterne har været mange, men Simon Poulsen er også at finde i FC Midtjylland, når transfervinduet fredag nat lukker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Blandt andre Hamburger SV har i efteråret haft folk på tribunen for at syne FC Midtjyllands Simon Poulsen. Den 22-årige kantspiller har leveret stabile gode præstationer, så spørgsmålet er, om han også er at finde i FC Midtjylland når transfervinduet natten til lørdag lukker.

- Ja, det er jeg. Det er der ingen tvivl om at jeg er. Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg har ikke travlt med at komme af sted. Det er klart, kommer det rigtige tilbud, som er godt for klubben og som er godt for mig, så er det klart at man begynder at overveje det, men det bliver ikke i dette transfervinde, siger Poulsen til bold.dk.

Når transfervinduet lukker, forstummer spekulationerne om Poulsens fremtid for en stund. Noget den unge kantspiller ser frem til.

- Det er klart, der har været skrevet meget, sagt meget og spurgt meget, men jeg har hver gang sagt, at jeg ikke skal nogen steder lige nu. Jeg har spillet nogle gode kampe, men for at være helt klar til udlandet, så er det ikke nok at spille fem-seks gode kampe, man skal bevise noget over en lidt længere periode på et stabilt niveau. Det er det der er min målsætning lige nu, samtidig med at gå efter mesterskabet med holdet, selvfølgelig.

Simon Poulsen kom for to år siden til FC Midtjylland fra SønderjyskE.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce