3F Superliga -Sjette hjemmebanenederlag til Silkeborg
2006-10-22 16:55:37
Foto:

Sjette hjemmebanenederlag til Silkeborg

Esbjerg tilføjede Silkeborg sæsonens sjette hjemmebanenederlag på stribe, da gæsterne på et sent mål sejrede 2-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sæsonens hidtidige fem hjemmekampe, har Silkeborg ikke hentet et eneste point. Den række er nu på seks kampe, efter det lykkedes Esbjerg at besejre hjemmeholdet med 2-1.

Niki Zimling bragte esbjergenserne på 1-0 efter 35 minutters spil, efter fantastisk kombinationsspil fra gæsterne. Efter en række førstegangsafleveringer stod Zimling helt fri i feltet, og kunne herfra let udplacere en fremadstormende David Preece i hjemmeholdets mål.

Efter pausen forsøgte Esbjerg noget atypisk at trække tempoet ud af kampen, mens Silkeborg ikke så ud til at have meget at komme med. Som halvlegen skred frem lå det mere og mere i luften at Esbjerg skulle lukke kampen med et mål til 2-0, men sådan skulle det ikke gå.

I stedet blev det Silkeborgs Hördur Sveinsson der sikrede hjemmeholdet lidt håb, da han ti minutter før tid kunne udnytte en fejl i Esbjergs forsvar til at sende bolden i nettet til 1-1.

Målet satte lidt energi i Silkeborg-spillerne, mens Esbjerg valgte at satse offensivt ved at sætte både Martin Vingaard og Simon A. Pedersen ind. Gæsternes satsning skulle vise sig givtig, således var det netop indskiftede Pedersen der i overtiden kunne sikre Esbjerg en 2-1 sejr.

Sejren betyder at Esbjerg igen har kontakt med tabellens øvre halvdel, mens Silkeborg stadig ligger under nedrykningsstregen.

Annonce
Annonce
Annonce