Hobro har været ganske aktive på transfervinduets sidste dag, og nu er endnu en handel så kommet på plads. Denne gang er der tale om en permanent en af slagsen, man har været på rov hos Skive, hvor anfører Martin Thomsen er købt.
- Vi har valgt at sælge Martin til Hobro, da han kun havde et halvt år tilbage af hans aftale. Så det var sidste chance for at få penge for Martin, da hans aftale ikke kunne forlænges så den også gjaldt i næste sæson, siger sportschef Rasmus Brandhof til bold.dk.
- Vi har selvfølgelig haft med i overvejelserne, at Hobro er en konkurrent i bundstriden, og det er også derfor, at vi har forlangt penge for Martin.
Selvom Thomsen har spillet en nøglerolle i Skive gennem mange år, farer Skive ikke ud og køber en erstatning.
- Vi har jo allerede hentet Dustin Corea og Mads Pedersen, så vi har forventning om, at de lukker det hul, han efterlader, siger sportschefen.
Martin Thomsen har spillet i Skive siden 2004.
jesper@bold.dk


Hobro
Skive IK
Betinia Liga





























