OB fik i går lov til at score to mål mod SønderjyskE efter indlæg. Normalt dominerer islandske Sölvi Ottesen totalt luftrummet i Hadelslev-klubbens felt, men i går måtte klubben undvære ham, noget som kunne mærkes.
- Jeg fik et slag mod Randers, og selvom det ikke er alvorligt, så var det mest sikkert at holde mig ude i dag (i går, red.), siger Ottesen til JydskeVestkysten.
Sønderjyderne skal om en uge ud i et lokalopgør mod Esbjerg, og her forventer forsvarsspilleren at være tilbage.
- Det regner jeg bestemt med, men nu må vi se, hvordan knæet reagerer i den kommende uge, siger Ottesen.
I Ottesens sted spillede Anders Østli, som netop er kommet på kontrakt igen, mod OB.



Sønderjyske
3F Superliga



























