SønderjyskE har de senere sæsoner sluses en række egne spillere ind på førsteholdet, såsom Bjørn Paulsen og Andreas Oggesen. Nu er der endnu en på vej.
Klubben meddeler fredag morgen, at man har skrevet kontrakt med Mikael Uhre. Den 18-årige angriber får i første omgang to år til at overbevise om sine kvaliteter.
- Mikael Uhre har vist en kolossal udvikling i dette forår. Der er altså et stort spring fra U19 fodbold til senior fodbold på liganiveau. Mikael har spillet flere kampe i reserveholdsturneringen, og har i dette forår også optrådt flere gange som indskifter på superliga holdet, hvor han hver gang har gjort det flot, siger sportschef Ole Nielsen i en pressemeddelelse.
- Mikael er en spændende angriber med et stort udviklingspotentiale, og vi glæder os til at følge ham i de kommende år, lyder det.
Mikael Uhre er noteret for fem Superliga-indhop for sønderjyderne.


Sønderjyske
3F Superliga































