LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Stolt Lehm forlader Næsby

| 2. Division | 9 kommentarer
Stolt Lehm forlader Næsby
Foto: Finn Christensen / Næsby Boldklub
Henrik Lehm forlader efter denne sæson Næsby Boldklub. Han er dog langt fra færdig med livet som fodboldtræner.

Næsby har, som en af ganske få 2. divisionsklubber, en fuldtidsansat træner. Henrik Lehm har de seneste tre år tegnet klubben, både hvad angår førsteholdet, men også når det kommer til indførelsen af en rød tråd i talentudviklingen.

Til sommer udløber Lehms kontrakt med Næsby, og træneren har nu besluttet sig for ikke at forlænge.

- Jeg har været i Næsby i tre år, hvor jeg har haft en meget bred arbejdsbeskrivelse. Jeg har i tre år kun spist aftensmad med min familie søndag aften, så på et eller andet tidspunkt må man finde et sted, hvor arbejdstiderne passer lidt bedre, siger Lehm til bold.dk.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Næsby Boldklub, hvor jeg har været med i en opbygningsfase. Både omkring talentudviklingen men også på førsteholdet, hvor vi med et meget ungt hold, er nummer fire i 2. division Vest.

- I truppen til forårets første kamp, var der 12 spillere, der har været gennem vores talentskole, og det er der næppe mange andre klubber, der kan prale af, siger Lehm.

Træneren bliver i Næsby frem til sommer, men hvad der herefter skal ske, er endnu uvist.

- Jeg skal være fodboldtræner resten af mit liv, og jeg har da også nogle forskellige ting liggende, men det helt rigtige tilbud er ikke dukket op endnu, siger Lehm.

Tidligere i karrieren har Henrik Lehm været træner for det danske U19-landshold for kvinder.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Jesper Helmin
Fredag 22. februar