Kasper Hjulmand offentliggjorde i sidste uge, at han stopper i Lyngbys når hans kontrakt til nytår udløber. Nu forlader endnu en træner så den nedrykningstruede klub, ITU-træner Thomas Frank skifter således 1. juli til et job som U17-landstræner.
- Jeg glæder mig til et super spændende job som U17-landstræner. Det er et drømmejob for mig. Jeg har mulighed for at være med til at udvikle de største talenter i landet og præge dansk talentudvikling, siger Frank til DBUs hjemmeside.
Det er helt uden vemod at den 34-årige træner forlader Lyngby, hvor han siden 2006 har været ITU-træner.
- Det er med vemod, at jeg forlader Lyngby Boldklub, som jeg synes har et fantastisk udviklingsmiljø for både spillere og trænere. Jeg har mange dygtige kollegaer i Lyngby Boldklub, som jeg kommer til at savne i det daglige, og jeg ønsker dem og klubben det bedste i fremtiden, siger Frank.
Thomas Frank afløser Glen Riddersholm, der skifter til et job i FC Midtjyllands trænerteam.


Lyngby Boldklub
3F Superliga






























