1. Division -Tidligere anfører tager hjem til Skive
2013-06-11 10:40:24
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Tidligere anfører tager hjem til Skive

29-årige John Dyring tager fra Hobro og hjem til Skive på en toårig aftale efter klubbens afsked med Michael Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren John Dyring røg ud i kulden i Skive under Michael Hansens ledelse og skiftede senere til Hobro, hvor han har spillet de to seneste sæsoner. Men nu vender han hjem til Skive.

- Jeg snakkede frem og tilbage med Hobro, men desværre kunne vi ikke få enderne til at mødes. Og Skive meldte sig på banen nærmest i det sekund, at Michael Hansen forlod dem, så det var selvfølgelig interessant for mig at vende hjem til dem, siger Dyring til bold.dk og tilføjer:

- Jeg er nok lige så overrasket som alle andre over, at jeg ikke skal fortsætte i Hobro, men sådan det nu engang. Det var ikke nogen nem beslutning, for jeg havde et fint udspil fra Hobro, som jeg reelt bare kunne have sagt ja til. Men sådan blev det altså ikke.

Med skiftet tilbage til Skive tager Dyring samtidigt et skridt ned i 2. division.

- Jeg kan ikke snakke mig ud af, at det sportsligt er et trin ned, i hvert fald i et års tid. Men jeg ser ikke mig selv spille 2. division længere end det, så ambitionen er 100 procent, at vi skal rykke op med det samme.

- Og det tror jeg på. Det er et smalt nåleøje i 2. division, hvor der er ikke er plads til mange fejltrin, men opsætningen er stort set uforandret i Skive, så vi kommer nok til at køre mere professionel end de andre hold i rækken, siger Dyring.

Dyrings aftale med Skive løber to år.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce