Luk

Tilfreds Helsingør-bomber: Pisseærgerligt

| 2. Division | 7 kommentarer
Tilfreds Helsingør-bomber: Pisseærgerligt
Foto: FC Helsingør

Infoboks

Holbæk - FC Helsingør
2. Division Gruppe 1 (20/10)
bet365 8,50 5,00 1,30
Oddset 7,20 4,90 1,33

Den dobbelte målscorer Jonathan Nielsen ærgrer sig over, at FC Helsingør ikke holdt føringen mod Hvidovre. Omvendt glæder han sig over fortsat at føre 2. division Øst.

Allerede i første minut af topkampen mellem Hvidovre og FC Helsingør på Kæmpernes Arena slap gæsternes giftige angriber, Jonathan Nielsen, fri og scorede. Efter knap 20 minutter var han så først over en Stefan Hansen-blokering og sendte FC Helsingør på 2-0.

I anden halvleg svarede Hvidovre imidlertid igen og sikrede 2-2. Det blev kampens resultat, og dermed har FC Helsingør fortsat et forspring på et point ned til Hvidovre med blot to runder igen. Derfor har Jonathan Nielsen også blandede følelser efter opgøret.

- Vi fik en drømmestart, og vi havde en god fornemmelse i pausen. Jeg ved ikke, hvad der gik galt i anden halvleg, men de fik spilovertaget. Vi placerede os forkert på banen, og lige nu er det selvfølgelig pisseærgerligt, at vi ikke vandt, siger angriberen til bold.dk, inden han tilføjer:

- Men vi ligger nummer et efter 28 runder i sæsonen, og det er vi tilfredse med. Vi kan godt leve med det uafgjorte resultat, for det er op til os selv nu. Vi skal gøre det færdigt.

- I første halvleg forløb kampen, som vi ville have det. De havde bolden mest og skabte lidt chancer, men jeg synes ikke, det virkede helt vildt farligt. I anden halvleg fik de overtaget, så det er et fair nok resultat.

Hvidovre møder Birkerød ude og FC Roskilde hjemme i sine to sidste opgør. FC Helsingørs slutprogram hedder Rishøj hjemme og Nordvest FC ude.

- Vi har nogenlunde samme program styrkemæssigt. De har Roskilde, som vi lige har mødt, og det var pissesvært. De får det svært, og det gør vi også. Det handler om at være der på dagen, slutter Jonathan Nielsen.

22-årige Jonathan Nielsen er topscorer i rækken med sine 20 kasser.

houlind@bold.dk


Af Søren Houlind

7 kommentarer

Hvidovre IF 16:17          
Pisseærgerligt! Nej I var pisseheldige med at få uafgjort. HIF ramte stolpe og overligger i 1. halvleg, og så havde Hamberg et par feberredninger. I 2. halvleg blev det spil til et mål. Helsingørs. Så Helsingør skal vist være utroligt glade for det ene point. Eller mere end det. Men der resterer jo stadig to kampe. Det er ikke afgjort endnu.
Mati-Gol 16:47          
Ja, både og. Det var en ret lige 1. halveg hvor begge mandskaber var meget tætte og hvor Helsingør lige havde marginalerne på deres side og ofte var først på andenboldene og spillede klogt. 2. halveg var meget lig Roskilde kampen, hvor Hvidovre ville mest og Helsingør ikke kom frem til meget, men hvor de trods alt var lidt mere koncentrerede og holdt Hvidovre fra de store chancer, bortset fra de 2 mål.

En flot kamp hvor spillet bølgede frem og tilbage og god reklame for 2. division med over 2800 tilskuere op tribunerne, hvor Hvidovre fans førte an, men hvor Helsingørs tilhængere også var mødt talstærkt op og gjorde hvad de kunne.

Det bliver spændende i de 2 sidste kampe, hvor Hvidovre har Birkerød, som bør være en sikker sejr, og Roskilde, som ikke har noget at spille for, men stadig er et godt hold, og hvor Helsingør har hvad der muligvis kan kaldes for forårets hold, Rishøj, hjemme, og derefter Nordvest ude, som heller ikke er et ueffent hold. Jeg vil vurdere Hvidovre til at være svage favoritter, delvist på grund af et lidt bedre hold, men også på grund af et bedre program, men med uafgjort har Helsingør også sikret sig et godt udgangspunkt.

Ligemeget hvad, så er det de to bedste hold der ligger med chancen for oprykning og selvom jeg bor i Helsingør og derfor logisk nok også holder med dem, så vil det også være fuldt fortjent hvis Hvidovre snupper turen op i 1. division. Begge hold spiller en god gang bold, har nogle spændende profiler og har en god lokal opbakning, så der er et godt potentiale hos begge. Må bedste hold vinde!
niculla 17:07          
Mati-Gol

"Det var en ret lige 1. halveg hvor begge mandskaber var meget tætte og hvor Helsingør lige havde marginalerne på deres side og ofte var først på andenboldene og spillede klogt. 2. halveg var meget lig Roskilde kampen, hvor Hvidovre ville mest og Helsingør ikke kom frem til meget, men hvor de trods alt var lidt mere koncentrerede og holdt Hvidovre fra de store chancer, bortset fra de 2 mål."

Ved ikke hvilken kamp du så, men Helsingør har reelt 3 afslutninger i hele kampen og spiller piv-hamrende elendigt. At Helsingør får (bogstaveligt talt) 2 mål er helt misvisende for spillet på banen.

Hvidovre styrede totalt kampen, og kunne med lidt mere skarphed snildt have scoret 8-9 mål. Det var et bombardement i 90 min. Selvom Helsingørs målmand stod sit livs kamp, er det stadig Hvidovres egen skyld at de ikke scorede flere mål.
lblblb 17:36          
Må jeg som nogenlunde neutral tilskuer, med kniven på struben - hælder jeg nok mest til Helsingør.
Men at kalde 1. halvleg for lige er noget af en overdrivelse, Helsingør havde vel 2 chancer, som de udnyttede flot. Hvidovre var klart bedst og skabte vel 4-5 kvalificerede chancer.
I 2. halvleg var der kun et hold på banen lige til udligningen kom, så kunne Hvidovre åbenbart ikke holde det vanvittige tempo, som de fuldstændig udspillede Helsingør med. Op til udligningen skabte Hvidovre vel 10 større eller endnu større chancer, på et tidspunkt skabte de noget på hvert eneste angreb.
Mati-Gol 18:09          
Okay, fair nok, det var ikke umiddelbart sådan jeg så 1. halveg, men det kan godt være I har ret og ja Hvidovre havde et par nærgående forsøg som tog træværket, jeg havde bare ikke indtrykket af at Hvidovre sad så meget på kampen. Ja de havde meget boldbesiddelse, men jeg synes at de havde svært ved at komme til de helt åbne chancer tæt på mål. Igen, jeg kan nok tage fejl og være farvet.
Tractorboy 19:56          
Fuldstændig ligegyldigt hvem der fortjente at vinde. Hvidovre er jo på vej til at gentage sidste års "flotte" bedrift. Muligt de spiller bedst, og spiller for spiller er det bedste hold, men hvis man ikke kan gøre tingene færdig, så har man heller ikke fortjent at rykke op.

Hvidovre er blevet blændet af deres egen succes, og er endnu en gang ved at tabe det hele på gulvet.

Hvis de vinder de sidste 2 kampe, så tror jeg faktisk mest på Hvidovre. Dog ville glæde mig hvis mit FC Roskilde skulle ødelægge festen.
det er bold 21:06          
Jeg er helt på linje med tractorboy. Hvidovres fans skriver kamp efter kamp at de burde score 8-10 mål... Det fint, men så se dog at blive lidt mere stabile og scor på jeres chancer. Over en hel sæson kan i ikke sige at i er uheldige og Danmarks mest uheldige fodboldhold... I er bare elendige til at score på jeres chancer og så er bundniveauet for lavt
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober