Luk

Torino rykker op i Serie A

| Italien | kommentarer

Infoboks

Torino - Lazio
Serie A (01/11)
Oddset 2,65 3,70 2,50

Efter en dramatisk oprykningsfinale med forlænget spilletid imod Mantova sikrede Torino sig søndag oprykning til Serie A næste sæson.

Mantova havde vundet første playoff-finale med 4-2 på eget græs, så der var pres på Torino til dagens opgør på Stadio Communale. Men efter 120 minutters spil lykkedes det Tyrene at indløse billetten til den bedste italienske række.

Da udebanemål normalt ikke tæller med i italienske playoff-kampe måtte Torino i forlænget spilletid efter at have vundet 2-0 i den ordinære kamp på mål af Allesandro Rosina og veteranen Roberto Muzzi.
I forlængelsen øgede Davide Nicola til 3-0, men Mantovas Paolo Poggi fik reduceret til 3-1, så spændingen holdt kampen ud.

Efter 120 minutters spil var det så alligevel reglen om udebanemål, der sikrede Torino oprykningen efter samlet 5-5.
Torino sluttede kampen med 10 mand, da angriberen Enrico Fantini så rødt i forlængelsens 2. halvleg.

Torino rykkede som bekendt også op i Serie A i sidste sæson, men dengang blev klubben forhindret i at føre oprykningen ud i livet på grund af problemer med økonomien. Efter bl. a. salg af Christian Keller til Lazio fik Torino igen styr på pengekassen, og nu er klubben altså på vej tilbage i det fine selskab, hvor den tidligst deltog i sæsonen 2002/2003.

Atalanta og Catania er allerede rykket op fra Serie B via de to bedste slutplaceringer i rækken.


Af Carsten Johansen
Onsdag 28. oktober
Tirsdag 27. oktober