Vejle Boldklub er en af de mest hæderkronede klubber i dansk fodbold, men for et par år siden blev klubben slettet fra landkortet, i den ellers så velkendte form. Efter samarbejde med Kolding, kom klubben til at hedde Vejle Boldklub Kolding.
Det var upopulært, og mere populært var det ikke, da det kom frem, at Kolding ville ud af samarbejdet. Det kommer de til sommer, hvor klubben i stedet vil skifte navn til VB Alliancen.
Nu er klubben imidlertid kommet på andre tanker. Vejle Amts Folkeblad skriver i dag, at VB Alliancen udelukkende skal bruges i forretningsøjemed - klubbens navn bliver ved starten af juli ændret til Vejle Boldklub. Altså det navn klubben også fik, da den blev stiftet i 1891.



Vejle Boldklub
Betinia Liga






























