2. Division -Værløse er rykket ned
2009-06-07 17:00:08
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Værløse er rykket ned

Værløse spillede i dag 2-2 mod Skovlunde og rykker ned i Danmarksserien. Bundkonkurrenten Vanløse slog Ølstykke 6-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Værløse havde kniven for struben inden dagens kamp mod bundkonkurrenten Skovlunde. Alt andet end en sejr og et samtidigt nederlag til Vanløse, som spillede mod Ølstykke, ville nemlig betyde nedrykning til Danmarksserien.

Efter en halv times spil minimerede Ivan Christjansen Værløses overlevelseschancer, da han bragte Skovlunde på 1-0. Lasse Bruncke fik dog udlignet, men efter en times spil lukkede og slukkede Patrik Olsen for Værløses tid i 2. division, da han scorede til 2-1 til Skovlunde.

Med to minutter tilbage af kampen lykkedes det Kenneth Rasmussen at score til slutresultatet 2-2 og dermed vække en lille smule håb, i hvert fald indtil dommeren fløjtede af.

Holdets nedrykning var dog besejlet uanset resultatet af deres egen kamp. Vanløse slog nemlig Ølstykke med 6-0, et resultat som under alle omstændigheder havde sendt Værløse i Danmarksserien.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce