Luk

Veron stopper igen-igen karrieren

| Primera División | 0 kommentarer
Veron stopper igen-igen karrieren

Juan Sebastian Veron stiller nu igen støvlerne på hylden. Det samme gjorde han i både 2011 og 2012.

Den argentinske playmaker Juan Sebastian Veron har svært ved at slippe fodbolden helt. Tilbage i 2011 meddelte han at karrieren var slut, men kort efter blev han overtalt til at tage endnu en sæson i barndomsklubben Estudiantes.

I 2012 stoppede han så igen karrieren, blot for at gøre comeback for Estudiantes et års tid senere. Nu er det dog helt slut, slår 39-årige Veron fast.

- Jeg var heldig at starte i denne klub da jeg var fem, og nu forlader jeg den som 39-årig. Der er ingen grund til at græde. Når man har givet alt, har man intet at bebrejde sig selv, siger Veron ifølge Eurosport.

Veron havde sin storhedstid omkring årtusindeskiftet i Lazio, hvorfra han i 2001 rykkede til Manchester United. Her fik han ikke den store succes, og det samme kan siges om hans efterfølgende ophold i Chelsea.


Af Jesper Helmin
Torsdag 12. december